Vedtægter for Fyns Islandshesteklub Skeifa
§ 1. Navn og hjemsted:
Foreningens navn er Fyns Islandshesteklub Skeifa, hjemmehørende på Fyn og øerne. Foreningen består af en hovedforening og et antal lokalforeninger med hjemsted i de respektive fynske kommuner. Foreningen er medlem af Dansk Islandshesteforening.
§ 2. Foreningens formål:
Foreningens formål er at lave aktiviteter for brugere af den renavlede islandske hest og udbrede kendskabet hertil, samt at virke for dennes korrekte anvendelse. Foreningens virksomhed er almennyttig og tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde efter folkeoplysningsloven.
§ 3. Foreningens drift:
Foreningens drift finansieres ved medlemskontingent og overskud på stævner og andre aktiviteter.
§ 4. Medlemmer:
Alle med interesse for den islandske hest kan optages som medlemmer. Medlemmer af lokalforeninger under Fyns Islandshesteklub Skeifa er automatisk medlem.
Et medlem betragtes som udmeldt, når den pågældende ikke har betalt sit kontingent, senest 30 dage efter, at der er rykket for det.
§ 5. Kontingent:
Kontingent for medlemmerne fastsættes af generalforsamlingen. Lokalforeninger betaler samme kontingent pr. medlem som direkte medlemmer.
§ 6. Foreningens ledelse:
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
§ 7. Generalforsamlingen:
Den ordinære generalforsamling holdes en gang om året i februar måned.
Generalforsamlingen skal som minimum have følgende dagsorden:
1) Valg af dirigent.
2) Valg af referent
3) Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
4) Fremlæggelse og godkendelse af foreningens regnskab
5) Fremlæggelse og godkendelse af foreningens budget samt fremtidige planer.
6) Indkomne forslag.
7) Fastsættelse af kontingent for medlemmerne.
8) Valg af bestyrelsesmedlemmer.
9) Valg af revisor og revisorsuppleant.
10) Eventuelt
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og ikke må være medlem af bestyrelsen.
Adgang til generalforsamlingen har kun de i § 4 nævnte medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte have inviteret.
Stemmeret har kun de i § 4 nævnte medlemmer. Hvert medlem har én stemme. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Børn under 18 år har stemmeret på generalforsamlingen, men kan ikke deltage i bestyrelsen med stemmeret.
§ 8. Bestyrelsesarbejdet:
Revisor og revisorsuppleant vælges for 1 år ad gangen.
Generalforsamlingen indkaldes i medlemsbladet eller ved særskilt brev til de enkelte medlemmer med mindst 14 dages varsel. I indkaldelsen skal det fremgå, at indsendelse af forslag kan ske indtil 14 dage før generalforsamlingen. Foreningens regnskab og forslag til budget gøres tilgængeligt på foreningens hjemmeside forud for afholdelsen af den ordinære generalforsamling.
Kandidater til de ledige bestyrelsespladser opstilles sideordnet på generalforsamlingen, og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg. Hvis der også her er stemmelighed, foretages lodtrækning.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis flertallet af bestyrelsen beslutter det, eller mindst 20% af medlemmerne begærer det skriftligt, med angivelse af de punkter som ønskes behandlet. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 14 dages varsel. Den foreslåede dagsorden vedlægges.
§ 9. Bestyrelsens sammensætning:
Bestyrelsen består af 7 personer. Herudover er formænd for lokalklubber under Fyns Islandshesteklub Skeifa automatisk medlem af bestyrelsen.
De enkelte bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen.
4 er på valg i lige år og 3 er på valg i ulige år.
Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:
Medlemmer af bestyrelser i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen.
samt
Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen, eller som kontrollerer, udlejer af lokaler m.m. til foreningen
samt
Ejere af lokaler m.m., der udlejes til foreningen.
§ 10. Bestyrelsens opgaver og virke:
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær/referent.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der afholdes minimum 2 bestyrelses-møder årligt, eller hvis formanden finder det nødvendigt eller når mindst 3 bestyrelses-medlemmer kræver det.
Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker skriftligt med 8 dages varsel og med angivelse af dagsorden.
Der udarbejdes beslutningsreferat efter hvert bestyrelsesmøde, som underskrives af alle deltagende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende.
Kun fremmødte har stemmeret.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
§ 11. Budget, ansøgning, regnskab og revision:
Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til godkendelse på generalforsamlingen.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Årsregnskabet skal opgøres, således som god regnskabsskik tilsiger og i overens-stemmelse med de i lovgivningen til enhver tid gældende krav.
Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor. Den valgte revisor må ikke være i familie med eller samboende med nogle af bestyrelsesmedlemmerne.
Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende regnskabsinstruks for foreninger, der modtager tilskud.
§ 12. Tegningsret:
Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i forening eller ved en af disses forfald indtræder næstformanden.
§ 13. Vedtægtsændringer:
Vedtægtsændringer skal godkendes af generalforsamlingen med 2/3 af de afgivne stemmer.
Vedtægtsændringer skal endvidere indsendes evt. tilskudsgivende kommuner for at sikre, at de til stadighed opfylder lovens krav.
§ 14. Ophør:
Beslutning om foreningens ophør skal ske hvis 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer tilkendegiver det på en generalforsamling. Såfremt der ikke er nok fremmødte medlemmer på generalforsamlingen, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling, hvor det kan vedtages ved simpelt stemmeflertal.
Vedtaget på generalforsamlingen den 7. februar 2012